Avisen i 2020

At spå om avisernes fremtid er stadig populært. Tit gentages lignende profetier, blot med forskellige tidshorisonter. Den aktuelle ramme synes at være 2020, i hvert fald ifølge Jeff Jarvis og Dave Morgan som har fået opgaven stillet af hendholdsvis World Association of Newspapers (WAN) og Newspaper Association of America (NAA).

Fælles for dem, selvfølgelig, er en formaning om at avisen i 2020 ikke er avisen som vi kender det i fag. Det er det ikke så meget nyt i, avisen er som alle andre medier i konstant indholdsmæssig og teknologisk udvikling. Og hvad er det nøjagtig, der vil være anderledes?

En interessant pointe er at begge forestiller sig at avisen forsvinder som produkt, men ikke som idé. Dave Morgan skriver dog at han ikke ser avisen som metafor i fremtiden: First, I don't think that I am going to use the newspaper metaphor for describing what consumers will receive in 2020.

Det kan siges at stå i kontrast til Jeff Jarvis' vision:
The point is that newspapers – media – should become networks of content, as well as content creators.

Avisen har længe været en samling af forskellige typer af materiale, såvel egenproduceret som leveret af andre, og det er netop denne blanding af forskellig indhold som stadig vil kunne være karakteristisk for en avis - i 2020 - på en anden form end papir.

Annoncer, annoncer - og indhold?

Mediawatch rapporterer om dagbladernes bekymring om at valgkampen måske i større grad vil foregå online end i morgenaviserne. Bekymringen gælder i første omgang ikke at politikere som fx Mogens Lykketoft vil bruge sit eget netsted i valgkampen fremfor aviserne, men at annoncørerne måske fravælger de traditionelle helsides annoncer.

En grund til at de danske dagblade nok ikke frygter at valgkampen rent indholdsmæssig forsvinder fra aviserne, er at Lykketofts netside, funktionsdygtig, pæn, og med den obligatoriske blog og youtube-video, ikke engagerer læserne til at gå i dialog med indholdet. De sidste 10 indlæg har blot 12 kommentarer, hvorav 9 er til det samme indlæg. Det kan godt være at dialogen også mangler i den trykte avis og på nettet, men der er det i det mindste et filter i form af en journalists vinkling på en historie som gør at læserne ikke udsættes for partiprogrammet i blogform, som man ser det på Lykketofts hjemmeside.

Et hurtigt søg på Infomedia viser at Lykketofts udspil har skabt mere debat i de trykte medier end på hans egen side, så aviserne behøver nok ikke frygte annoncetab i forhold til en valgkamp - endnu.

Strejke på avistrykkeri rammer e-avis

Selv om såvel Lisbeth Knudsen som David Montgomery i de seneste dage har udtalt at nettet ligestilles med den trykte avis er der et stykke vej for Berlingske Tidende endnu. Når medarbejderne i vedligeholdelsesafdelingen på Trykkompagniet i Avedøre har nedlagt sit arbejde, betyder det ikke bare at papiravisen udebliver, heller ikke e-avisen udkommer. Spørgsmålet er så om det er tekniske eller økonomiske årsage til at en strejke på et trykkeri forhindrer e-avisen?

Usikkerhed

I det seneste nyhedsbrev fra Danske Dagblades Forening er der fire overskrifter der tydeligt illustrerer en velkendt pointe: at aviserne har svært ved at finde sin rolle på nettet, og at de er i en udsat position i øvrigt.
"Folk læser mest på nettet" - "Forsker: Folk læser flest artikler i papiravisen" - "Nettet bliver vigtigst" - "Aviser stadig vigtige". Et lille paradoks er det at det er på bekostning af TV at nettet bliver vigtigst, i en tid hvor web-TV og videoklip er den største trafikmagnet - jf. ekstrabladet.tv, youtube, DR Update m.fl.

Dobbelt op fra Politiken

Politikens forbrugersite Tjek - med Politikens egne ord Danmarks største forbrugersatsning på nettet - er lanceret i dag. Som tilfældet er med JP og fpn.dk, vises overskrifter fra Tjek (som dog ikke har eget domæne) på politiken.dk, men med den forskel at linket åbnes i samme vindue. Der er åbenbart forskellige syn på hvordan brugerne navigerer, og på hvordan de skal komme tilbage til udgangspunktet.

En anden forskel er at JP kun henviser til fpn.dk og ikke selv bringer artiklen, mens den samme artikel findes både på politiken og Tjek. Måske er det kun i opstartsfasen at der byttelånes artikler, men der er flere eksempler: både om salt morgenmad I og II, og billige charterrejser I og II.

Politiken er i egne øjne (efter tal fra FDIM) "Danmarks hurtigst voksende nyhedssite", og politiken.dk har flere besøgende end jp.dk. I lang tid var det omvendt, men ugen efter at epn.dk kom på banen gik politiken.dk forbi jp.dk. Den trend vil sandsynligvis fortsætte med den eksterne forbrugersite fpn.dk kontra den interne politiken.dk/tjek.